Nyt hovedkvarter til dansk gazelle virksomhed

Bygherre: Normal A/S
Ibrugtagning: 2019

Med udgangspunkt i en bygning oprindeligt projekteret til udlejning fik vi lejlighed til at være med meget tidligt i processen. Vi har været en del af bygherrens team fra de første tegninger og indtil ibrugtagningen. Bygningens overflader samt hele rumprogrammeringen er tilpasset virksomheden ønsker for den kommende arbejdsplads.

Alle indretningens elementer er nøje udvalgt til organisationens mange aktiviteter i virksomhedens ånd – gennemtænkt i elegante løsninger med plads til uhøjtidelighed. Resultatet er en stilsikker og fremadskuende indretning af kontorområderne med arbejdspladser i åbne kontorer suppleret med funktionelle supportområder i naturmaterialer flankeret af lyse nordiske farver. Fællesområder er centreret omkring ankomstarealet i stueetagen med en stor entré, et mødecenter med varierende mødelokaler og en stor lys multifunktionel kantine.

Hele huset er designet med unik belysning i tæt samarbejde med Anker & Co.